Farvel frihed

“Du bliver tildelt 12 måneder, for organiseret narkohandel og grov vold mod en betjent”. Da Niels hørte denne sætning under sin domsafsigelse, fløj en sværm af følelser gennem hans krop. Først og fremmest var han overrasket over varigheden af hans fængselsstraf. 12 måneder var slet ikke det, som Niels havde forventet. En vrede blussede op i ham. Han følte sig uretfærdigt behandlet af det danske retssystem. Hans frihed og magten over hans hverdag var blevet taget fra ham.   

I en længere periode havde Niels arbejdet i en lille bod i Pusher Street på fristaden Christiania. Jobbet som Københavnernes hash forhandler stoppede brat, da politiet en sen aften, valgte at lave razzia på området. Niels stod få 100 meter fra boden hvor han plejede at opholde sig, idet en kraftig og fast hånd greb fast i hans overarm og hev ham til siden. Han fik af vide, at han var blevet taget med grundet en tidligere voldssag mod en betjent. Niels var forvirret og frustreret. Han sad på Station City i et par timer, indtil de besluttede ikke at afhøre ham. Men Niels fik ikke lov til at tage hjem. Han blev eskorteret til Vestre Fængsel og blev afleveret på modtagelsesafdelingen. Det her var sidste gang i lang tid, at Niels oplevede København uden for de danske fængselsmure.

Alle danske fængsler hører under staten og kaldes derfor statsfængsler. I danmark findes der både åbne og lukkede fængsler. Graden af frihedsberøvelse varierer alt efter, om man afsoner i et åbent eller lukket fængsel. Niels på 25 år, har både oplevet rædslen af, at afsone i nogle af Danmarks hårdeste arresthuse, men han har også oplevet en velfungerende hverdag i Horserød statsfængsel.  

En hverdag i arresthus

Niels mødte nu en helt anden hverdag end den han var vant til. De første måneder af hans afsoning, sad han i forskellige lukkede fængsler og arresthuse. Her gik det virkelig op for Niels at han var fanget og ikke længere havde den samme frihed som før. Der var tidspunkter, der skulle overholdes og hvis ikke, så var der konsekvenser. Døgnets 23 timer skulle bruges i den smalle, tomme celle i fængslets fløj. Den ene time, der var tilovers, skulle bruges på den daglige gårdtur, hvor Niels og de andre indsatte havde muligheden for at ryge et par cigaretter og få bevægelse i kroppen. Den eneste form for socialisering, der fandt sted i arresthusene var gårdturen eller fællesskabs timerne. Fællesskab er blot en aftale mellem to indsatte, organiseret af fængselsbetjentene, hvor de indsatte får muligheden for, at bruge et par timer sammen i løbet af dagen. Niels brugte ofte sine fællesskabs timer på at træne med sin kammerat i cellen, med de ressourcer de nu havde til rådighed. Meget af tiden brugte man på egen hånd og her handlede det om for Niels, ikke at blive fanget i sine egne tanker. Hans tanker blev hans værste fjende. Disse 3 måneder viste sig at være enormt ensomme og vanskelige for Niels.    

Horserød

Horserød statsfængsel var noget helt andet end Vestre Fængsel og de andre arresthuse. Han blev vækket kl. 8 om morgen og det var ikke længere en celle man opholdte sig i, men et rum, der mindede om et helt normalt værelse. I Horserød statsfængsel var der både mulighed for, at handle ind hos fængslets lokale købmand, samt at lave sin egen mad i deres fælles køkken. Hvis fangerne ønskede at socialisere sig, så havde de mulighed for at benytte spillecaféen eller brætsspilscaféen.

I Horserød statsfængsel kunne Niels endelig begynde at føle sig som en person igen. Her fik han muligheden for at styre sin egen hverdag inden for de givne rammer. Der var mulighed for få sig et job eller begynde en uddannelse. Et statsfængsel, som Horserød er en fantastisk mulighed for danske indsatte, at resocialisere og arbejde på personlig udvikling, fremfor arresthuse. Mange indsatte bruger det meste af deres afsoningstid i et åbent fængsel som Horserød statsfængsel. Kun de farligste indsatte, som dem der er involveret i bandekriminalitet osv. har ikke mulighed for at opleve et åbent fængsel, da de kan være til fare for andre. Denne type indsatte får ofte lov til at afsone deres dom i et arresthus eller lukket fængsel. Men selvom Niels befandt sig i et åbent fængsel, den sidste tid af hans dom betød det ikke at han følte sig fri. “Når man bliver vækket kl. 8 om morgen og skal pisse i en kop, så kan man godt mærke at det ikke er frihed”. Niels beskrev oplevelsen i Horserød statsfængsel svarende til at være på højskole. Man var isoleret i sit eget lille samfund, men med regler og retningslinjer.   

Farvel fængsel

Nu har Niels fået sin frihed tilbage. Hvis han har lært noget af sin tid i fængsel, så er det at, lige meget hvor hvor mange rettigheder de indsatte har i åbne fængsler, så kan det stadig ikke sammenlignes med frihed. Danske åbne fængsler stræber efter at reflektere en hverdag uden for fængslets mure. I arresthuse var det vanskeligt for Niels, at få en hverdag til at fungere – han var fanget i sin celle 23 timer i døgnet og havde ingen mulighed for at beskæftige sig med noget udover hans egne tanker. Med det sagt, så var det noget helt andet i Horserød statsfængsel. Her fik Niels muligheden for at beskæftige sig med job og uddannelse og forme en nogenlunde velfungerende hverdag. Dog kunne det stadig ikke sammenlignes med hverdagen på den anden side af fængslets mure. Graden af frihedsberøvelse i de danske fængsler satte virkelig et præg på Niels og hans ophold.